Velkommen til Livet på Bloggen

Tusind tak fordi du læser med, det betyder meget for mig. Mit budskab er vigtigt og er du gravid, så er det også vigtigt for dig!!
Livet på Bloggen er tænkt som et ugentligt indlæg, hvor jeg vil tage emner op, som knytter sig til det, som jeg kalder livet med liv, nemlig graviditet, fødsel og livet med baby.

To streger på testen

Og hvorfor så Livet med Liv?

Jo, det betyder mere end blot et (flot) logo.

For mig betyder Livet med Liv også noget helt personligt; Det betyder, at jeg er startet på en frisk. At jeg har truffet nogle beslutninger om, at jeg vil have et liv, hvor der skal være liv (og glade dage). Et liv, hvor livet leves og hvor jeg tør tage chancer og gøre noget godt for mig selv og min familie. Jeg har – og vil have – et liv med liv. 2 drenge og en mand giver mig en livlig hverdag og udgør i sig selv meningen med mit liv. Og så selvfølgelig min lille baby, Livet med Liv 😊

I forbindelse med en frisk start på livet, har jeg uddannet mig til Fødselsforbereder og er certificeret hos Smertefri Fødsel, Anja Bay metoden.
Det giver bare SÅ meget mening. Jeg har selv født begge mine drenge efter forberedelse med Smertefri Fødsel, og det er virkelig én af de bedste gaver jeg har givet mig selv og min familie. En god start med baby. Sejrsfølelse. Overskud til amning. Overskud til storebror.

Min drøm er, at alle kvinder skal stå på den anden side af deres fødsel, med en god fødselsoplevelse. Det fortjener vi. Vi er pisse seje fordi vi er kvinder og fordi vi bærer vores børn i 9 måneder og fordi vi FØDER!

Det skal alle kvinder være stolte af!!!

Kærlig hilsen
Sandie